UddannelsesNYT                   

 l Industri l Transport l Byggeri l Offentlig service l Privat service l Det grønne område l Ordblinde/talblinde l FVU/AVU/HF l Indvandrere l

 l JOBTJEK l IKV l AMU l Lærlinge l EGU l Voksenlærlinge l GVU l Kompetencefonde l Støtte/tilskud l Planlægning l LUU l Skolebestyrelse l

 l Tilbage til forsiden l

Læsning og ledighed i ny belysning

Af Kim Olsen

Uddannelseskonsulent

SiD

I OECD's læserapport - SIALS - fra 2000 fik man ny viden om læseproblemernes virkninger på forskellige uddannelsesgrupper, men ikke stor klarhed over virkninger på ledighed og beskæftigelse. SiD har derfor bedt Torben Pilegaard Jensen fra AKF om at undersøge datamaterialet fra SIALS, for at se om der er sammenhæng mellem læsefærdigheder og arbejdsløshed for danske arbejdere. Den nye undersøgelse har givet nogle præcise svar, som vi redegør for i det følgende:

Der er kun beregnet tal for ufaglærte og faglærte, som er aktive på arbejdsmarkedet. De kan være ledige eller i job, men pensionister indgår ikke i undersøgelsen. Undersøgelsen begrænser sig til arbejdere på læseniveau 1 og 2, fordi det er de værdier, der af OECD anses for utilstrækkelige læsefærdigheder, med niveau 1 som det allerringeste.

Antal personer:

Tabellerne læses således: Blandt ufaglærte i beskæftigelse er 21% på læseniveau 1, svarende til i alt 102.616 personer.

Tabellerne viser at andelen af personer med læseproblemer er større blandt ledige end blandt beskæftigede. Og at andelen øges særlig meget ved personer med svære læseproblemer.

De absolutte tal viser, at indsatsen mod læsevanskeligheder bør rettes i lige høj grad mod faglærte som mod ufaglærte. De ufaglærte adskiller sig fra faglærte ved at gruppen af personer med svære læseproblemer (formentlig ordblinde) er relativt større blandt ufaglærte.

AKF har også opgjort læsefærdigheder blandt korttidsledige og langtidsledige:

Tabellen læses således: 13% af de ledige med mindre end 1 års ledighed, i alt 11.995 personer, læser på niveau 1.

Tabellen viser en mindre forøgelse af andelen af personer med store læseproblemer  blandt langtidsledige i forhold til korttidsledige. Langtidsledige er personer med mere end 1 års sammenhængende ledighed.

AKF's nye materiale viser, at læseproblemer ikke alene øger risikoen for at blive arbejdsløs, men tillige giver en større risiko for at blive langtidsledig. Samtidig viser undersøgelsen, at ca. 200.000 personer på arbejdsmarkedet lider af svære læsevanskeligheder, og at andre ca. 800.000 personer har læsefærdigheder, som ikke er gode nok.

Tallene bekræfter de formodninger, der længe har været blandt a-kasse folk og undervisere inden for aktivering af ledige. Men det er ikke til de ordblinde og læsesvage, de store midler har været afsat. Ca. 12.000 personer går årligt til ordblindeundervisning, og til FVU er det tilsvarende tal lidt mindre. I alt er det lidt under 2% af målgruppen, der får forbedret deres læsefærdigheder.

Det burde være beskæmmende for danske skolefolk, at læseundervisningen tilsyneladende er storproducent af dårlige læsere, der aldrig får uddannelse eller bliver efteruddannet, og som derfor må tage til takke med dårligt betalte, ufaglærte job, med indbygget stor ledighedsrisiko.

Det nytter ikke at undskylde sig med, at så er danske skolebørn mere frigjorte og bedre problemløsere end andre, for det er åbenbart ikke er det, der tæller mest, når man skal leve på det ikke-akademiske arbejdsmarked. Måske burde rækken af undersøgelser over læsefærdigheder, nu afløses af undersøgelser over dansklæreres forudsætninger for at lære deres elever at læse.

På baggrund af de nye tal fra AKF har socialdemokratiet fremsat lovforslag om forbedret støtte til faglærte og ufaglærte, der ønsker orlov til ordblindeundervisning eller til FVU. Lovforslaget kommer til behandling i dette forår.

Anvendte forkortelser:

AKF: amternes og kommunernes forskningsinstitut

FVU: forberedende voksenundervisning