ࡱ> bjbjVV<<`% +++8c+>"@@@O>Q>Q>Q>Q>Q>Q>@TC:Q>9"@Q>a>3#3#3#O>3#O>3#3#?67 k+6;>>0>6E E(77XE'9@T3#b n@@@Q>Q>"X@@@>E@@@@@@@@@  :Stor effekt af pc-lsning til voksne i lsevanskeligheder Af Bent Saabye Jensen, se Brandt og Erik Arendal Artiklen fremlgger de frste resultater af projekt PC-lsning. Projektet er et dansk landsdkkende projekt, som undersger effekten af at anvende computere med oplsningsprogrammer til voksne i lsevanskeligheder. Projektet, som afsluttes ultimo 2008, er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og gennemfres af Hjlpemiddelinstituttet i samarbejde med 11 af de tidligere amter. Projektet viser, at voksne i lsevanskeligheder kompenseres ganske betydeligt, nr de anvender auditiv sttte i lseprocessen. Der ses en srlig stor effekt i forhold til de svageste lsere. Projektets resultater er meget klare og dermed vsentlige for alle, som beskftiger sig med voksnes lsning bde i undervisning, i uddannelse og p arbejdspladsen. Resultaterne m ndvendigvis give stof til eftertanke hos alle, som er ansvarlige for de lseinitiativer, der fremover skal tages over for voksne og for alle, som er ansvarlige for at sikre strst mulig tilgang til arbejdsmarkedet, i et hjt udviklet informationssamfund, hvor tekster er digitale, og hvor computere indgr i de fleste funktioner. Baggrund og problemstilling I bde den offentlige og i den pdagogiske debat har der gennem de seneste r vret stadig get fokus p forholdet mellem danskernes lsefrdigheder og de lsekrav, vi danskere mder i arbejdslivet, i uddannelsessystemet og i vores private liv. En lang rkke nationale og internationale undersgelser har beskftiget sig med forskellige temaer inden for dette felt. Undersgelserne har taget udgangspunkt i samme baggrundsforstelse og beskrevet en udvikling, hvor afstanden mellem befolkningens lsefrdigheder og de lsekrav, som befolkningen stilles overfor, til stadighed ges. Blandt rsagerne til udviklingen ses ndringer i uddannelses- og jobstrukturer p arbejdsmarkedet forrsaget af den teknologiske- og isr den informationsteknologiske udvikling (Pilegaard Jensen, Holm, 2000). Sammenfattende indikerer undersgelserne, at der findes en relativ stor gruppe voksne med utilstrkkelige lsefrdigheder (Arnbak, Borstrm 2004). Samtidig er det pvist, at gode lsefrdigheder er en af vejene til succes p arbejdsmarkedet (Pilegaard, Andersen, Halgreen 2001). Det kan derfor forventes, at en stor gruppe er i risiko for at blive marginaliseret p arbejdsmarkedet, da de er uden mulighed for at deltage fuldgyldigt og bidrage med deres personlige og faglige ressourcer og kompetencer, alene p grund af utilstrkkelige lsefrdigheder. Fra politisk side har indsatsen over for denne problemstilling vret at ivrkstte undervisningstilbud til bde ordblinde og voksne med utilstrkkelig lsning. Undervisningstilbudene, fra fr loven om forberedende undervisning for voksne trdte i kraft i 2001, er blevet evalueret, uden at nogen betydelig effekt af undervisningen har kunnet pvises (Holders, Petersen, Borstrm & Elbro 1994; Pilegaard Jensen 2000). Nr indsatsen over for personer i lsevanskeligheder alligevel udelukkende har vret rettet mod lseundervisningsrelaterede initiativer, m forklaringen vre, at der tidligere ikke har eksisteret alternative muligheder. Det gr der imidlertid i dag. Nu er der lsestttende teknologier til rdighed, som giver lseren mulighed for, som pc-lser, at anvende oplsningsprogrammer med syntetiske tale. Om pc-lsning Lsning defineres som en proces, der bestr i at genskabe et forestillingsindhold p basis af en identifikation af tekstens ord og forhndskendskab til tekstens begrebsverden (Elbro 2006). I processen indgr to delprocesser, nemlig en afkodnings- og en sprogforstelsesproces. Parallelt med denne forstelse beskrives lsevanskeligheder som vanskeligheder i lseudviklingen, isr afkodningsvanskeligheder (dysleksi eller ordblindhed) og vanskeligheder med sprogforstelsen i lsning (ibid.). I lseprocessen anvender lseren forskellige afkodningsstrategier. I den traditionelle forstelse af lsebegrebet er grundlaget for disse strategier en visuel afkodning. Den nye teknologi giver imidlertid lseren mulighed for at sttte den visuelle afkodning, i strre eller mindre omfang ved hjlp af auditive input. Processen benvnes i denne artikel som pc-lsning. Processen m beskrives, defineres og forsts som en lseproces, idet det forestillingsindhold, lseren er i frd med at genskabe, er bundet til teksten. Set i et inkluderende perspektiv gres mennesker uden visuelle afkodningsfrdigheder hermed til lsere, og de fr dermed anerkendt adgang til den interaktion med tekster, som er vsentlig bde for at opn information, viden og oplevelser og dermed mulighed for deltagelse i samfundslivet (Saabye Jensen, Arendal, Holmgaard 2008). Ud fra et samfundskonomisk og socialpsykologisk synspunkt er det interessant at undersge, om det inkluderende lsebegreb gennem anvendelsen af informationsteknologi i lseprocessen - som supplement eller alternativ til lseundervisning - kan forbedre voksnes lsefrdigheder, s de opnr et funktionelt lseniveau ved at anvende pc-lsning frem for konventionel lsning, ligesom det vil vre vigtigt at f viden om, hvorvidt det kan bidrage til get deltagelse i samfundet, f.eks. p arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Projekt pc-lsning Der findes ikke p nuvrende tidspunkt hverken nationale eller internationale storskala-undersgelser, som belyser denne problemstilling. Ulla Fhrer og Eva Magnusson konkluderer p baggrund af tre undersgelser (Elkind, Cohen & Murray, 1993, Higgins & Zvi, 1995 og Montali & Lewandowski, 1996), at talesyntese som lsesttte kan vre et effektivt kompensatorisk hjlpemiddel for mange elever med ordafkodningsproblemer. Pilotprojektet @lfatec viste, at deltagerne blev ganske betydeligt kompenseret for deres manglende lsefrdigheder (Haven 2003). P baggrund af @lfatec projektet blev det besluttet at gennemfre et storskalaprojekt, projekt PC-lsning. Det pbegyndtes i 2005 med det forml at skaffe dokumenteret viden om, i hvor hj grad og p hvilke omrder oplsningsprogrammer med syntetisk tale kompenserer voksne i skriftsproglige vanskeligheder i forhold til deres situation p arbejdspladsen, i uddannelsessystemet og i deres personlige liv. Projektet er opdelt i tre faser. I frste fase (baseline) blev undersgelsesdeltagerne rekrutteret. De udfyldte sprgeskemaer om baggrundsdata, og deres lsning af hverdagstekster blev testet uden anvendelse af lsestttende it. Herefter lrte de at bruge pc med oplsningsprogrammer. I anden fase blev deres pc-lsning testet, idet de anvendte programmerne til at sttte afkodningen med auditive inputs. Resultaterne blev sammenlignet med den tilsvarende baseline test. I projektets sidste fase, som netop er afsluttet, blev undersgelsesdeltagernes pc-lsning igen testet, ligesom de udfyldte et sprgeskema om brugen af udstyret og om det pvirker deres hverdag, arbejdsliv og studier og i s tilflde hvordan. Hervrende artikel handler om projektets frste og anden fase, hvor formlet var at undersge de umiddelbare effekter af brugen af lsestttende it med hensyn til graden af kompensation for utilstrkkelig lsning, samt at identificere sammenhnge mellem karakteren af lsevanskeligheder og graden af kompensation. Tredje fase beskrives sammen med hele projektet i en afsluttende rapport ultimo 2008. Metode Projektet gennemfres af en styregruppe, der ud over forfatterne til denne artikel bestr af Lilian Sknager og Tove Tobiesen, Kommunikationscenteret, Esbjerg Kommune. Herudover bidrog medarbejdere p kommunikationscentre mv. fra 11 af de tidligere amter med ansvar for bevilling af og/eller undervisning i brug af lsestttende it. Sidstnvnte har gennemfrt alle test af undersgelsesdeltagerne. Fr projektet blev sat i gang med inklusion og testning af undersgelsesdeltagere, blev der afholdt en temadag, hvor projektets testbatteri og procedurer blev gennemget. Ved baseline, dvs. fr undervisningen af den enkelte undersgelsesdeltager gik i gang, blev der gennemfrt forskellige test og undersgelser: Basale og sproglige forudstninger (BSF) Basale og sproglige forudstninger, nrt relateret til lsekompetence, blev afdkket med 10 kernetest inden for omrderne hukommelse, sprog og afkodning, hvoraf flgende blev brugt i denne artikel: Auditiv korttidshukommelse. (Cifferspndvidde, Tale- Hreinstituttet, Hellerup). Testen blev scoret med antal huskede cifre fra 3 til 6. Arbejdshukommelse (Cifferspndvidde, Tale- Hreinstituttet, Hellerup). Testen blev scoret med antal huskede cifre fra 3 til 4. Lytteforstelse (Dompap, Bent Saabye Jensen). Testen er udviklet til projektet og blev scoret med antal rigtige besvarelser fra 0 til 10. Fonologisk ordforrd. (Dorthe Klint Pedersen). Testen blev scoret med antal rigtige besvarelser fra 0 til 25. Fonologisk forarbejdning. (Find det, der lyder som et ord. Diavok. Ina Nielsen & Dorthe Klint Petersen). Testen blev scoret med antal rigtige besvarelser fra 0 til 38. Helordsgenkendelse. (Find det ord, der er rigtigt stavet. Diavok. Ina Nielsen & Dorthe Klint Petersen). Testen blev scoret med antal rigtige besvarelser fra 0 til 38. FST En nyudviklet test, Funktionel Skrmlse Test (FST) som afvikles p en skrm, og som kan lses ved bde pc-lsning og konventionel lsning, anvendtes til at afdkke deltagernes lsefrdigheder. Testen fokuserer p den funktionelle lsning i forhold til hverdagstekster, hvor bde afkodningsstrategier, lseforstelse og frdigheder i at handle p baggrund af det lste er af betydning. Prstationer i FST udtrykker sledes deltagernes funktionelle lsning i forhold til hverdagstekster og er ikke et udtryk for funktionel lsning i den teoretiske forstelsesramme, som anvendes i de senere rs internationale lseundersgelser (Arnbak 2002). Testen bestr af hverdagstekster og hverdagsdokumenter, som undersgelsesdeltageren lser igennem, hvorefter den pgldende skal besvare sprgsml om indholdet ved multiple choice svarmuligheder. Der er henholdsvis 30 og 15 sprgsml, og tekstdelen af FST kan derfor scores 0-30 (fra svagest til bedst), og dokumentdelen tilsvarende 0-15. I testen er det tilstrbt at designe sprgsmlene ud fra beskrivelser af de fem lsefrdighedsniveauer, som ogs ligger til grund for de test, som anvendtes i IALS (the International Adult Literacy Survey) og SIALS (the Second International Adult Literacy Survey) ( Pilegaard Jensen, Holm 2000a). Svrhedsgraden i sprgsmlene er ikke skaleret i forhold til den skala som anvendes i IALS. Der kan sledes ikke drages paralleller mellem resultaterne i FST og prstationer i SIALS og IALS. Der blev gennemfrt en pilottestning af i alt 63 personer reprsenterende lsekursister, elever p social- og sundhedsuddannelserne og gymnasieelever. Der blev herefter foretaget enkelte justeringer for at undg loft- og gulveffekt. Baseline testen blev, som tidligere nvnt, gennemfrt uden brug af udstyr. Undersgelsesdeltagerne blev interviewet ved hjlp af et struktureret sprgeskema om baggrundsdata, lseproblemer i hverdagen, p arbejde og p studiet, samt betydningen af disse. Dernst blev deltagerne undervist i brugen af udstyret, hvorefter de igen blev testet med FST, denne gang med brug af udstyret (Fase 2 test). Desuden udfyldte den testansvarlige en tjekliste for at undersge og sikre, at kursisten havde tilstrkkelige frdigheder i at betjene udstyret. Alle data blev tastet ind i statistikprogrammet SPSS 15.0, som ogs blev brugt til analyse af data. Der blev anvendt beskrivende statistik til at beskrive undersgelsesdeltagernes karakteristika. Kompensationsgraden bestod i forskellen mellem scoringen i baseline FST (uden brug af udstyr) og i fase 2 FST (med brug af udstyr). For at analysere forskelle mellem de to test anvendtes parrede T-test. Til at analysere hvorvidt der var sammenhng mellem undersgelsesdeltagernes basale/sproglige forudstninger og kompensationsgraden, blev der anvendt liner regression. Pd" 0,05 blev i alle tilflde anset for at vre statistisk signifikant. Undersgelsesdeltagerne Inklusionskriterierne var, at undersgelsens deltagere skulle vre voksne (dvs. personer der var get ud af folkeskolen), og lige havde fet, eller i en vurderingsfase fik stillet, en pc til rdighed med lsestttende it. Antallet af deltagere blev ud fra et foruddefineret antal tilpasset kapaciteten p den institution, der skulle udfre projektets test. Der indgik 121 deltagere ved baseline, og 89 i fase 2-testene (74%). Hovedrsagen til frafald var manglende tid eller lyst til at deltage i testen, og nogle f havde ikke fet bevilget udstyret. Kun de 89, der deltog i begge test, indgik i analyserne. Deres gennemsnitsalder var 30 r (17 58), 38 var mnd og 51 kvinder. I forhold til beskftigelse var gruppen blandet. Den strste gruppe var studerende (n=39), den nststrste ufaglrte, faglrte arbejdere, samt lrlinge (n=26), og to var selvstndige erhvervsdrivende. De vrige var enten arbejdslse, i revalidering, pensionister mv. (n=22). Der var gennemsnitligt otte deltagere fra hvert amt, dog varierende fra 1 - 23 afhngigt af det enkelte amts muligheder for og interesse i deltagelse i projektet. Hvad angr undersgelsesdeltagernes basale og sproglige forudstninger fordelte de sig, som vist i Tabel 1. Tabel 1: Undersgelsesdeltagernes basale og sproglige forudstninger, samt sammenhng mellem disse og kompensationsgrad (N=89). Type af forudstningGennemsnitStandard deviationSpndviddeSammenhng med kompensationsgrad p-vrdiAuditiv hukommelsesspndvidde4,160,950 60,221Arbejdshukommelse2,02,00 40,029Lytteforstelse5,661,891 100,010Fonologisk ordforrd19,253,0511 250,002Fonologisk forarbejdning8,644,750 230,000Helordsgenkendelse17,4310,452 380,001 Resultater Der skete en markant og statistisk signifikant forbedring af resultaterne af FST med brug af udstyr, hvilket indikerer, at udstyret kompenserer vsentligt for lsevanskeligheder. Hvad angr tekstlsning var den gennemsnitlige score uden udstyr 20,5 (SD 7,9) og med udstyr 25 (SD 3,4) (p=0,000), dvs. en gennemsnitlig forbedring p 4,5 points (15%). Tilsvarende ses for dokumentlsning et gennemsnit p 9,7 (SD 3,3) uden brug af udstyr og 11,6 med brug af udstyr (SD 2,3) (p=0,000), en fremgang p 1,9 points (12,7%). Gennemsnitstallene dkker imidlertid over en betydelig variation for begge typer af lsning. I det flgende fokuseres p tekstlsning. Figur 1 viser, at det fortrinsvis er dem med den laveste score i FST testen uden brug af udstyr, der havde den strste fremgang. Heraf var der fem, der ikke scorede nogen rigtige, men som med brug af pc scorede 20 25. Hvis undersgelsesdeltagerne p basis af FST-testen uden brug af udstyr opdeles i tre grupper, dvs. ud fra undersgelsesdeltagernes udgangspunkt: Lav score (0 15), middel score (16 25) og hj score (>26), fremgr det ogs tydeligt her, at det isr er dem med den laveste score, der bliver bedst kompenseret ved pc-lsning. Se tabel 2.  [Figur 2 ind ca. her] Figur 1: Variationen af kompensationsgraden ved pc-lsning Tabel 2: Sammenligning af kompensationsgrad for tre grupper opdelt p grundlag af FST-score uden brug af pc (N=89). Gruppe p basis af FST score uden brug af pcFST score uden brug af pc, gns.FST score med brug af pc, gns.Kompen-sationsgrad, gns.% FST score med brug af pc i forhold til uden brug af pcndring p-vrdiLav score (0 15) (n=17)6,9423,2916,353360,000Middel score (16 26) (n= 45)21,1924,233,041140,006Hje score (>26) (n=27)27,2227,300,071000,063 Diskussion Et centralt sprgsml i Projekt PC-lsning har vret at undersge, hvorvidt det er muligt for voksne med utilstrkkelige lsefrdigheder at opn et funktionelt lseniveau ved at anvende lsestttende it. Projektet dokumenterer en ganske betydelig udvikling i niveauet for deltagernes lsefrdigheder p gruppeniveau. Men vi kan ikke p baggrund af projektets delresultater sige noget om, i hvor hj grad lsestttende it kan bidrage til, at voksne i lsevanskeligheder kan opn tilstrkkelige funktionelle lsefrdigheder i forhold til de krav, de mder i samfundet. Projektet viser i vrigt, at der er tale om en stor variation i graden, hvormed lsestttende it kompenserer. Det er srligt bemrkelsesvrdigt, at det isr er deltagere med den svageste konventionelle lsning, som kompenseres mest ved pc-lsning. Gruppen med de bedste lsefrdigheder var den, der kompenseredes mindst, og det kan umiddelbart virke overraskende, at s mange med en relativ god lsning alligevel ansger om kompenserende hjlpemidler. En forklaring kan vre, at den strste gruppe blandt deltagerne er studerende. Baseline interviewet viste, at de studerende frst og fremmest regnede med at f nytte af udstyret til at kunne lse lange tekster hurtigere og derfor ikke at skulle bruge s lang tid p at lse pensum,til at lse svre/udenlandske ord og til skrivning. De oplevede ikke, i s stortomfang som andre deltagere, at have problemer med hverdagslsning. Det kan derfor ikke forventes, at de studerendes nytte af udstyret ville kunne mles med FST, som bestr af korte hverdagstekster. Det resultat, vi p nuvrende tidspunkt har fundet, siger sledes ikke noget om de studerendes nytteaf udstyret. Det kan forventes, at resultaterne fra fase 3 vil kunne sige noget om de studerendes selvoplevede nytte af udstyret. En stor del af deltagerne har, p trods af deres relativt gode lsning, omfattende fonematiske afkodningsvanskeligheder. Fra undersgelser ved vi, at nogle svage afkodere har vret i stand til at kompensere for deres ringe afkodning og udvikle relativt gode tekstlsefrdigheder p trods af deres ringe afkodning (Arnbak, Elbro, 2000). P baggrund af projektets resultater vil man sledes ikke kunne forvente, at denne gruppe, p trods af deres afkodningsvanskeligheder, vil kunne opn en strre effekt af at anvende lsetttende strategier. Derimod kan de allersvageste lsere forvente en ganske markant effekt. Behov for yderligere analyser og forskning Resultaterne af disse forelbige analyser er begrnset til en testsituation, og de kan derfor kun sige noget om, hvorvidt auditiv sttte i afkodningsprocessen i sig selv kan kompensere for lsevanskeligheder. Vi forventer at undersgelsens tredje og sidste fase vil bidrage med viden om, i hvor hj grad anvendelsen af lsestttende it har haft betydning for deltagernes muligheder for at magte de lsekrav, som de har mdt i deres dagligdag, under uddannelse og p deres arbejdsplads. P baggrund af resultaterne af FST vil det endvidere vre muligt p et senere tidspunkt at validere den pviste kompensatoriske effekt i forhold til de lsefrdigheder, vi finder blandt forskellige uddannelsesgrupper. Det forhold, at det er de svageste lsere, som kompenseres mest, understttes af den nje sammenhng, undersgelsen pviser mellem kompensationsgraden og omrder af de basale og sproglige forudstninger, som er afdkket i undersgelsen. De hjest kompenserede deltagere prsterer lavt i delprver vedr. ordforrd, afkodning, sprogforstelse og arbejdshukommelse. Omrderne kan tillgges en prdikativ funktion. I det fortsatte arbejde vil vi derfor forsge at isolere srligt strke prdiktorer, som evt. vil kunne anvendes i afdkningen af kursisters muligheder for at profitere af lsestttende teknologi. Projektets centrale effektml, FST, er nyudviklet, da der, s vidt vi ved, ikke findes digitale test, som afdkker voksnes frdigheder i at lse hverdagstekster. I projektet har det vret ndvendigt at udvikle en test, der kan afvikles p en skrm. Testpersonen fr derved mulighed for at lse testen ved at anvende visuelle afkodningsstrategier, kombinere visuelle- og auditive strategier eller udelukkende at anvende auditiv afkodning. Da testen er nyudviklet, har den kun gennemget en begrnset psykometrisk testning, og vi hber, at FST vil blive yderligere testet, og dens psykometriske egenskaber blive styrket. FST vil derved kunne blive et vsentlig vrktj til at afdkke lsefrdigheder ud fra testpersonens eget valg af sansemodalitet. FST vil ligeledes kunne afdkke forskelle i lseprstation ved anvendelse af henholdsvis visuel afkodning og visuel/auditiv afkodning. At der kun er gennemfrt begrnset testning af FST kan anses for at vre en svaghed. Men det, at der er tt sammenhng mellem kompensationsgraden og omrder af de basale og sproglige forudstninger, underbygger validiteten af FST, ligesom de ret s entydige resultater ogs gr det. Strategien for lseinitiativer br revurderes En effektundersgelse af ordblindeundervisningen viste en meget beskeden lsefaglig fremgang (Holders, Petersen, Borstrm & Elbro.1996). Undervisningseffekten p lsekurserne er ligeledes undersgt (Pilegaard & Holm 2000b). Halvdelen af kursisterne forbedrede ikke deres lsefrdigheder gennem kursusforlbet, og for de kursister, som viste fremgang, var der tale om en relativt begrnset fremgang. Den begrnsede effekt af lseundervisningen genkendes ogs fra en af de f eksisterende effektundersgelser fra udlandet. En undersgelse p basis af de amerikanske data fra SIALS kunne ikke pvise en effekt p de voksnes lsefrdigheder ved at deltage i lseundervisning (Smith & Sheehan-Holt. 2000). Det er isr de meget svage lsere med uddannelsesmssig svag baggrund, som fr det ringeste udbytte af undervisningen (Pilegaard Jensen og Holm 2000). Projekt PC-lsning viser, at netop gruppen af meget svage lsere kompenseres allermest af at anvende lsestttende it. P baggrund af undersgelsens resultater m det vre pkrvet at revurdere indsatsmulighederne for isr den svagest lsende del af befolkningen. I hvor hj grad kompenserende teknologier skal supplere eller erstatte en undervisningsindsats, og hvordan de to former for lseinitiativ kan understtte hinanden, er et oplagt felt for fremtidige undersgelser. Men med Projekt pc-lsning str det klart, at isr de meget svage lsere p relativt kort tid vil kunne udvide deres lsepotentiale ganske betydeligt, i forhold til hvis de benytter et lseundervisningsinitiativ. Det er tankevkkende, at netop informationsteknologien, som er udnvnt til den store synder i en proces, hvor gabet mellem danskernes lsning og de lsekrav, de mder, stadig ges, samtidig rummer mulighed for at danne bro over det selv samme gab. Bent Saabye Jensen, Lse- og udviklingskonsulent, LseTek, CSU-Holbk se Brandt, MPH, ph.d., Hjlpemiddelinstituttet Erik Arendal, konsulent, Hjlpemiddelinstituttet Litteratur: Arnbak, E. & Elbro , C. (2000). Lsning, lsekurser og uddannelse, om unge og voksnes funktionelle lsefrdigheder i uddannelse og p lsekurser vurderet med nyt materiale. Kbenhavn: Center for Lseforskning. Arnbak, E. (2002) Utilstrkkelige lsevanskeligheder blandt voksne rsager og indsatsomrder. Danmarks Pdagogiske Universitets Forlag. Arnbak, E. (2003) Om iltsvind i lseundervisning for voksne. Specialpdagogik nr.1, 2003. Arnbak,E. Borstrm, I. (2004) FVU-deltageres bevidsthed om og udbytte af lse-, stave- og skriveundervisning. Elkind, J. Cohen, K. & Murray, C. (1993). Using computer-based readers to improve reading comprehension of students with dyslexia. Annals of Dyslexia 43. Elbro, C. Mller, S. & Nielsen, E. M. (1991). Danskernes lsefrdigheder. En undersgelse af 18 67 riges lsning af dagligdags tekster. Elbro, C. (2006) Hvad er lsning og hvad br en lseunderviser vide?, i Boelt, V. & Jrgensen, M. (red.) Lsning teori og praksis. KvaN. Fher, U. Magnusson, E. (2003). Lsa och skriva fast man inte kan. Studenterlitteratur. Haven, D. (2003) Projekt @lfatec. Higgins, E. L. & Zvi, J. C. (1995). Assistive technology for postsecondary students with learning disabilities: From research to practice. Annals of Dyslexia. Holders, B., Petersen, D.K. Borstrm, I. & Elbro, C. (1996). Undervisning af voksne ordblinde. En undersgelse af undervisningseffekt og lrerkvalifikationer i ordblindeundervisningen i AOF. Montali, J. & Lewandoasky, L. (1996). Bimodal Reading: Benefits of a talking computer for average and less skilled readers. Journal of Learning Disabilities, 3. Pilegaard Jensen, T. Holm, A. (2000a). Danskernes lse-regne-frdigheder i et internationalt lys. AFK. Pilegaard Jensen, T. Andersen, A. & Halgreen T. (2001) Lsefrdigheder og deltagelse i samfundet. AKF Pilegaard Jensen, T. & Holm, A. (2000b) Lsekurser for voksne, udbytte og tilrettelggelse. AKF Saabye Jensen, B., Arendal, E., Holmgren, Aa. (2008). P vej mod et inkluderende lsebegreb. Smith, C. & Sheehan-Holt, J. (2000) Does basic skills education affect adults literacy proficiencies and reading practise? Reading Research Quarterly, vol. 35.     9:Q_klm 8 9 |  : v w   h l ûyuqmquuihh(\h"Uh=q h++hpCJOJQJ^JaJhdhgLhM&Nh["hhdh6h4 h5hdhO^6 hd6hdh6'hdh0J6CJOJQJ^JaJ'hdh 0J6CJOJQJ^JaJ'hdhO^0J6CJOJQJ^JaJ):lm :;I56k l 8#9#$$$dgdBedgdBedgdBel \avWoqz  [\]e  !ĴĴh ahS@hCPhdh|:h h~hzPhqRhDhyh~%hNIShcWhhFhRohhO;hg\h,hgLh=q@!SW\]e12:;>@BHIPstw=>]^+3456PXzǾ{wsoshI)h\6jhNIShh6] h{ 6] h?mp6] h6]hh3hK hMhMhMhM5h{ h{ 6 hM6hhMh h"h:i5h"h;`5h"h5h"h 5 h"5h ahzPhS@+z89t8D`ahACDYcxz~#+,6:egm踴ȬhkN}h"h5h"h 5hh[h{ h_8hDh h\6jhUhWhNIShh haW8hKh?mphhWhy&h["hFhI)<!$79TUjpqu,-46>DO[i  j l !!!!!U![!a!!!!"b"t"u"нؽннйhFe9h\ph%!h["hRj haW8haW8hIh{ hh^&'hjh_8h[h;hhdhkN}h?mpGu"x"z"""""""""#5#7#8#9#### $$q$r$$$$$$P%f%x%y%%%%%%%%% &&]&^&_&`&&&&&&&& ' ''1'v'''Ž๵ձձ hNIS\h4 hFe9hFe9hcbh{PhFe9h-h3hBehaW85hBeho:5hdhaW8h haW8haW8hRjh hv:hh["h1h\phI;$ ' ''''())**1+++223344(8 & FdgdBe d^gdBe hd^hgdBe & FdxgdBe dxgdBe & FdxgdBedgdBe''''''''''( (((G(H([((((( ) )))) *:*;*g*z********(+)+/+0+R+S+k+++++++++++++,꾺 ht'V\ h)O\h4 h)O\ht'V h&^h&^h\gh&^ h{h{h{h*Q h{P\ h*Q\ h\g\ h"\hd(h)\ h-\ hNIShNIShNIShRjhd(hRj\ hRj\8,*,+,I,,,,,,,`-..`...|///////000@0A0V000000`1f1v1y1}11112o2s2x2|22222222222222233ü hFe9hFe9hcbh4 hhm{shy&h)O h4 h)O h \ hy=\ hm{s\ hsa\ h\g\ h"\ hZ\ hv:\ hNIS\ ht'V\ h["\ h)O\>3#33333333333344&484E4F4I4_4`4p4s4444l5m555555555566:6X6\6 777F7t7v77(8)8>8?8@8A8T8V8`8x8½½ʴho:h{P hBe5h"hS5h"h0B5h0B hS\ hW\hd(hW\hWhS h_|h_|hwVhm{sh_|hy&h4 h)OhFe9hcb hFe9hFe9;(8)8A8:: =========$dx$Ifa$gdBedx$IfgdBedgdBe x88888888888889999999o:s:x::::::::::::;;;<<G<H<I<J<<<<<< = = ====hmV56CJ\aJhmVhmV56CJ\aJ hNIS\ hS\ h#i\ h)\hd(h)\h)hjhShshPhs KhmVh["ho:hNIS ho:ho:h3h0B5====>,>>>S>c>{>>>>>>? ? ??"?-?r?x?z??????????@ @@%@<@A@D@R@AAAFAIA\AAAAAAAAAAB B B"B#B$Bÿûϯϛha h^mh^Bhh.1hFhv?hBAhy&heE2h1|)hmVh1|)5hmVh)hz=%h{ \h{ hz=%h{ 5\ hmV\hmVhmV6CJ\aJ===>>>%>+>rdSSSS$dx$Ifa$gdBedx$IfgdBekd$$IfFr C\& K t644 la+>,>>>B>F>L>R>rdSSSS$dx$Ifa$gdBedx$IfgdBekd$$IfFr C\& K t644 laR>S>c>h>m>t>z>rdSSSS$dx$Ifa$gdBedx$IfgdBekd^$$IfFr C\& K t644 laz>{>>>>>>rdSSSS$dx$Ifa$gdBedx$IfgdBekd$$IfFr C\& K t644 la>>>>>>>rdSSSS$dx$Ifa$gdBedx$IfgdBekd$$IfFr C\& K t644 la>>>>>??rdSSSS$dx$Ifa$gdBedx$IfgdBekdA$$IfFr C\& K t644 la?? ? ??AABBCCCrjjjjjjjjjjdgdBekd$$IfFr C\& K t644 la $B~BBBBBBBBBBCPCQC^CcCkCoCsCwCCCCCCCCCCCCCCCCDDDDD7D8D9DADBDDDD"FͻhmVhmVB*phhmVh6hmVhoa6hmVheE26h^mh^m56 hmV6hmVhmV56 hBe56hBA hhhjhhUh(#hoah hy&hmVh rh.1ha heE20CCCCCCCCCCCCCCCCC8D9DDDDE$dx$Ifa$gdBedx$IfgdBedgdBe d`gdBe $da$gdBeE2EkE{E|EEEEQCdx$IfgdBekd$$IfFֈ$ :!& iZz t644 la$dx$Ifa$gdBeEEEEEEEEQCdx$IfgdBekdQ$$IfFֈ$ :!& iZz t644 la$dx$Ifa$gdBeEEEEEEF FQCCdx$IfgdBekd$$IfFֈ$ :!& iZz t644 la$dx$Ifa$gdBe FFFF F!F"F#F.FQIIIdgdBekd$$IfFֈ$ :!& iZz t644 la$dx$Ifa$gdBe"F#F$F-F.F0FOFPFQFRFXFYFbFoFqFFFFFFFFGYGiGjGkGlGGGGGGGGGGGGGH&H'H*H8H9HNHOHdHeHfHgHhHHHHHHH㬨Ĕh3Th!4h8lhMh/hojhjh{PhJ<hM9-h["h4 h"hmVhBhfbhFhy& hFhFhr hO^5hO^hO^5 hc\5 h1|)hB:.FgHhHEMFMOOOQRRTTYYYw\x\__``a2acadaeaqa $da$gdBedgdBeHIII#I9I:IBIOI_I`IgIhIIIIIIBJCJyJ{J3K5K}KKKKKKKKLL\L]L^LLLLLLEMFMcMdM~MMMMMMMMMMMMM.N/NANBNhNiNNNŽս䵱𵭵詥h hk hh&|hv?h8lh?B*phhHB*phh8lB*phhHhHB*phhHh~h3ThSh["h"h{PhMANNOO&O+O=O@OOOOOOOOPPRPvPPPPPQQnQoQQQfRgRRRRRRSSS4SBSeSfSSSSUT\TuTvTTTTTTT0U2U6U7UFUGUTUaUbUUUUU.Vȼȼȸ̸̴hKh_hQhM9-h!Thjh8lhO/h*fh)7^h3Th3T5h/h"hy&h3Th{Ph h["E.V1VVVVVVhWpXXXXX5Y6YNYYYYYY;Z@ZiZkZZZ[[3[4[w\x\\\]]!]'](]Z][]i]l]]]u^v^^^^^^^^^!_'_,_3_>_?_^___o_____ļ켴켸ȼȰh=7}h"hMh'h]h{PhWnJh8lhBh hO^h}h!45h}h/5hMh}h["hQhKh~D______(`)`]`^`g`h``````a1a2acaeapaqaaaabBbCbUbbbbb c(c)cGcccûۨە{sh8lh~%6h~% h8lh8l hBehojh8lhoj6hoj hBehZh8lhZ6hZ hBehk h8lha6h8lhk 6hk h8lhcW5h8lh 5h a h8l6hdhd6hhh8lhCPh{Ph}h"(qaCbb)cc1ddIeeecf$gg.hhhRiiiiiiiiii & FdgdD & FdgdBeccd0d1d_ddddCeHeIeiejekeeeeeeeNfbfcffĿug\NFBhFG5hBeh8l5h8lhw 6]mH sH h8lhw mH sH h8lh8l6]mH sH hBehkN}6]hkN} h8l6]h8lha6]h8lh;6]h;h8lh8l6] hBehMh8lhM6hM h8l6h8lh 6 h8lh h8lh8l6hBehw ]mH sH h8lh;6]mH sH h8lh;mH sH f#g$gJgggggggg)h-h.hehhhhhhhhh*iPiQiĽ{tph`YRNDNh8lhw 6]hw h8lh8l hBehYh8lhY6h8lh6h hBehSoh8lhSo6hSo h8l6 hBeh h8lh 6h8lh 6mH sH h8lhmH sH h8lh mH sH  hBeh8lhBeh]mH sH h8lhw 6]mH sH h8lhw mH sH h8lh8l6]mH sH h8lhFG56QiRiviiiiiiiiiiiij ĺhTt0JmHnHuh h 0JUjh 0JUhzjhzUhBehA;6mH sH hBehY6mH sH hBehYmH sH h8lh8l6mH sH PAGE  PAGE 1 i  & FdgdDh]hgdrT &`#$gdH,1h. A!n"n#$% @=f($ҮhڏI`Xwh\2h/eD4(x] tEK’ȅ a1o ȓDA (`00a<6FdmX%0 G\xrU:gҧsںVRL϶!#C6!eR'LL7B^DH]qr!i$o)"$cJ@Zѳ =)]K'! u&=0gO{i~ժS~\!Tֱi~j'U׌;tډ>~^$Iu_F?Vy~hN] wƯIxJB64?kV: gޚe aܼB:5s$HNcH 5{`8찎RzvsMo֩k|nٳgIIp¶)qgUA;vgV%۸*Mxic u[v98V_O%)@ofQ[98x8*B 逯/M/=^&[ ڂ!͊zR 3^Tibv(1n@x&ǂ!{^tpOb`a(gf9azN P.39n@)${ Uvf98${B@gDîgpӦM y&-GΟ!?t'})y%J|^W. (:O7܂IAx2?gߨQpƱq,C2#/Fx/Bx8Ŵ+;NոHEHEHF3ڔީ =! It޻5D5=ͬll^Y2BFtrX_36#_=k tX[0%  ԌH5 fڟ(7tkFQ[L#e* Q|woDF/C2#/Fx/Bxl6+AAiu>!#N߉I)~?^9G(!|GO |%W"Y?5__"_F߆m߅]: !C{?#K?3?pIęYSLg"."< ›!<9Ex.[#5!;  ^B":_~‹^~oA- !|8‡#1  e"|§!|&g"|."|>#—"|)—#|9W!|ŸCs_ ߈ߌߎߍߋ7" !1¿@?_o~Wmbk;ǫ[\(~9( m_s6}"^{r<\y~YVYS''~iHhg X1ltØ m1lrc9 w1_8{(=K>foės6&RYީ⻋>f~͈/͵J1F8 |GIW⃙UG>c1lWͳw(=3\#nY*9Yીox}Zs_!2]woʿ .Go1<Ո[.se(.3拐o1_{YzK8}yce}+xҷ>_=z eTL0] 8&Tl2[߭p-|| ;c.{W8>TkD8ߛ(p>_cF|#wG} C5uipOQ~|:81ǀ_=|)cX o.s,5k~7p^ٌrUs˃j|9n%竅y#WILϵ~A8_=z|-1@!_CcVILMrk$|GZ:#E5_|mq(7kM8U(~~}6uBdזqk5߼(u~}Fm\^GFwGo`^#75=|P| 3|#Q7Ҙ=|F=|8c盈NH: |&9T'e1_=|1MGzuGo6l֙qՇW莙| Bc.]η%|׸؜OGIq~| gGo5[mz79:ķΘ=|P`^BK|=1Yo+Vq;_' 10>n?o~q-1_w {cWA|"w}:#g9g3=|'7wrW|E?пBE{!4Y5$0 %s/}+oVj {[]Zof>jrA}ڙxjhZ<5 wA(ovyL3B8ovy2 Rz۩]2_C{)˘.~hjuN343{ kc53{Rovyyct/Y]7UCb(vjh_ڟZ Zj$:G1VkK>OZڙ=$ovyAVk>?`v>~Ӭ.E}:hivI~gVkx0hjzT:EVkѾju3{,,vjWIIоj?ڟZz7?AZץӾZ oVkhj 3{w;طS}k>iZ]> h?`v~퇭֮^O}S챾ki av:~OVkW+%/Êl/"Ol"8l!{vrF_G= ssg8Kp>89i xg*x˴xCwwo$ ]x+m66Qg?w_>gⶃ|co:Oݭ ΁ys{t'x)mKsyIjrM֔[yc}KK{~=Fo_[Fy-Qȑ"޲ lm^9rڼr Ms4 dJ393~5V !u:n7/D_8ؽ?U::<]e]uڃ#8qC6{v^zi'N+Nt "[)v\M;~eC,lz^H~e9oUBp,'c-C @@ $IndeuPwPa*X`ĭ3\ zR 0X2A B{yYN= LpȏZG;i3 [}mii ? 橎g{A]~]{ [<߻r!*3~ME3ʒ{bY WuYۚ(~ keO~lza'?ss(Ò!l-xŁ@>zyykךX}aVn#R!YC}Y}2qFCfjZB%s&̽o^=$gCQ>giD]<2٥ԝ]I {wzӵ~Ҫ7ER&+sg0.B;JgFDgN]|=$bWs@ΉT@ڼsN{=&/{ѩkq[{"'sEU7i\eISN5nw{?u?H"B =Nۋgg=3uL O Gu [ש[(Ғ'$?<}7mڔg쪺XguՍ'Q)J;+ukyCn$y ]< ;{G/v#7c#Xe/Gx9‹^^C>#v߉;>>> >S~?Gx9>3>s(E"/BO DJ?gk"_D  @?:_G@!B{G~#s/~~g883x S^LEx]g#< 7Cx3 <ExkFx;Cxw@x ^B_~o@x‹~oB-!6Gp#c>> ! "AOC4DLE\G|@R/Er/G*BskA_{@AD/1?F'~_#k}?c ~6CJ[W:.DG zFnXS Gpǩմv}kN{.?Q̼'Jz?.:?9jni;o vd}?_LVT~9d@mͥEh B [W zku ~{1_ }/|_0fh f3go;Ș/0|̼߈/#Fۘ`6KuhJ3fė|cajL0?cWX |%ϗЗ]⃙UG>c1lWͳw(=3\#nY*9Yી6}ZYs_;fCze8]D8b?y_m\|P]fqxp+8>&s]w {>o,//@G8_ f3:ۄʗMzη/[_/;}|a|1_Cۇʗ}?|ب*7Qf}>y_y|yۘOޫ],1zO`.6ۭ'}-2c>yfr֘OXL/|d}>y/ayoV NԘOCTL-rYy u)G#cȬϧޓ1&}!>z?`6_y;1=Yyދ-|b,{c}f'm%#D2`z>G|^A&/S{ĐYO'F;ݘOJL07y?{ac{| }7ĘOE CY~Sf|} bȬϧ |zb`'a//ׅ fZ^S_Cf}>1l~ucٌOvuL0׃ f3>1lƧ^8&?Z1dSCfz~>A!17Y$#旷1?V_l 1C7+5W.h Y]7~3hhv[G >jr~ ?a|~kctwZ]kطS<& cwطS<~dvfo)= .uLvjhovy \ Q`Nxڙ`wYڙX[)طSql.1)Vkhګ[]7PC;vjh X]khovy^9:ڛfVkhos֮맽%hϵZjvy @pzh ڋ.A}hcvy@k\ckJLvjס>kvySAVkW!>jZD:ڧVkW}6hkvy'G.G}!h_dvy,K@֮^O;rovd~ڟ֮^?O39zӾZz]:?@zkhfvy?/W֮^O;Ǿ}};(h w[]棟=}Si߰Zz-M?oVkW~j5J ߷Zz=U?۩]@VkWSh?iv~ڿ_[Bߡ9_%i/"Ol"8ӂx5^ll^ߍ$?Vz8߯q!s8Yj۔qvƙ>ax._Q*xWx[˼eZyJ<ޚdޡTDUW߂ww̛&[= ˼x)򙸯ϝugFOx`mk_|8Gd΁yY+,slMas^m}xSd9ڼ$%)o$U]ۚ2cޫR=UˎW̻K@{Z{X"ޚUx&~+*]Mux*mD7[Woiu7WWgY @7Oo=jx/+xyx;#jʼwh6ǛVKGWֵ< ޙڼrUo w&o;EMx?ULwnwM+7m}{PWayo)xi Bus96f5d,A{E k#&4}ѫVG*߭I_6%wRDkW^9KHԽǁ_TY2BFt?oc~ql_~S)t'`JAZ=P iHOT]xgɉ{C{Ϲf:[7nb~bp:ª an#݄0׭Ox>M!C~~KMΑg66g?P'Zob(.K"9x| ?] +u←D7/xş*].{RVL]MFzn!=G#dK=s [atuS{$YP =qeq u7d8}62&*B*ph,X@, dFremhv6]PK![Content_Types].xmlj0Eжr(΢Iw},-j4 wP-t#bΙ{UTU^hd}㨫)*1P' ^W0)T9<l#$yi};~@(Hu* Dנz/0ǰ $ X3aZ,D0j~3߶b~i>3\`?/[G\!-Rk.sԻ..a濭?PK!֧6 _rels/.relsj0 }Q%v/C/}(h"O = C?hv=Ʌ%[xp{۵_Pѣ<1H0ORBdJE4b$q_6LR7`0̞O,En7Lib/SeеPK!kytheme/theme/themeManager.xml M @}w7c(EbˮCAǠҟ7՛K Y, e.|,H,lxɴIsQ}#Ր ֵ+!,^$j=GW)E+& 8PK!%FՀNtheme/theme/theme1.xmlYMoE#F{oc'vGuرHS-q;ޝfvg53NjHH8PTj%.H 3މ$i#ZA}H1^3tHL1Ìg?|z|d9T8 T/G?|xY㧿E5g?MGeD 3^q5'#q>aib3 %NR"}sYGq=x[@^uDbh(v^ѲJnNZqVĉooB1G=C;~@Huw(uK}%+t.ґM3mC\U6CFΪ". 凄9n' U,8fe*Rr0~ד "Q/ RV|$Rw0tʰi"Ug4 S7{{ F} 4 +vUKol~1yUVU8Vk;֜\9ŰX D) ?*|FL u"A3d]dm2iVֵ褽o<rO8[kvxpsj"y][jq~11?hu⣻-ߟ0%M2oJ90uo%ҍPK! ѐ'theme/theme/_rels/themeManager.xml.relsM 0wooӺ&݈Э5 6?$Q ,.aic21h:qm@RN;d`o7gK(M&$R(.1r'JЊT8V"AȻHu}|$b{P8g/]QAsم(#L[PK-![Content_Types].xmlPK-!֧6 +_rels/.relsPK-!kytheme/theme/themeManager.xmlPK-!%FՀNtheme/theme/theme1.xmlPK-! ѐ' theme/theme/_rels/themeManager.xml.relsPK] a  $$$'l !zu"',3x8=$B"FHN.V_cfQi5789:;=>?ABJPRSTUWXY$(8=+>R>z>>>?CEEE F.Fqai6<@CDEFGHIKLMNOQV[  '!!l,"$$ҮhڏI`Xwn(.@(  J  # A"?B S  ?:aVthXa Xa>*urn:schemas-microsoft-com:office:smarttags PersonName  ProductID se BrandtY_aiz >D<Rdj4>@M ""1#C#k#q#R&X& ''j(o(p(x(y(((((((((((( 005599;;;;<<<+<-<0<N=X===>>??EEEEKFWFH$HKKLLbMkMMM@NMNPP+Q3QQQbSnSSST!TtTTWWWXqXwX~XXCYIYYY)Z1Z3Z;ZGZUZZZ1[6[[[[[\ \C\G\I\N\i\m\n\q\r\x\\\\\\\]]]]^^$^+^2^=^^^^ _._7_R_Z___````````````a aaaa  ((00404l7o788>>dFpFNNXSoS~XX)Z1Z\\]]v`z``````````aa3; I  !a!!"1###**)/A/00444K5L5Q5S55555666 66<2<k<#=2XeXYCYYY Z)ZZZ[1[{[[C\I\\\$^J^^^)_._____````````````aa````````````aaW$4 LAU8<0fIޖE3hkiY=|v*HOzx#j \ ^`OJQJo(- ^`OJQJo(- pp^p`OJQJo(- @ @ ^@ `OJQJo(- ^`OJQJo(- ^`OJQJo(- ^`OJQJo(- ^`OJQJo(- PP^P`OJQJo(-h^`CJOJQJaJo(hHvh^`OJQJ^Jo(hHohpp^p`OJQJo(hHh@ @ ^@ `OJQJo(hHh^`OJQJ^Jo(hHoh^`OJQJo(hHh^`OJQJo(hHh^`OJQJ^Jo(hHohPP^P`OJQJo(hHhh^h`OJQJo(hHh8^8`OJQJ^Jo(hHoh^`OJQJo(hHh ^ `OJQJo(hHh ^ `OJQJ^Jo(hHohx^x`OJQJo(hHhH^H`OJQJo(hHh^`OJQJ^Jo(hHoh^`OJQJo(hHh^`B*OJQJo(phhHvh^`OJQJ^Jo(hHohpp^p`OJQJo(hHh@ @ ^@ `OJQJo(hHh^`OJQJ^Jo(hHoh^`OJQJo(hHh^`OJQJo(hHh^`OJQJ^Jo(hHohPP^P`OJQJo(hH^`o(. ^`hH. pLp^p`LhH. @ @ ^@ `hH. ^`hH. L^`LhH. ^`hH. ^`hH. PLP^P`LhH.h^`OJQJo(hHh^`OJQJ^Jo(hHohpp^p`OJQJo(hHh@ @ ^@ `OJQJo(hHh^`OJQJ^Jo(hHoh^`OJQJo(hHh^`OJQJo(hHh^`OJQJ^Jo(hHohPP^P`OJQJo(hHhhh^h`OJQJo(hHvh88^8`OJQJ^Jo(hHoh^`OJQJo(hHh  ^ `OJQJo(hHh  ^ `OJQJ^Jo(hHohxx^x`OJQJo(hHhHH^H`OJQJo(hHh^`OJQJ^Jo(hHoh^`OJQJo(hHW$ E3*HO#jiY=U8<04+B^:g2vVn3 +v> {zWj3%7%pWp ##N##C.{z2;g {z##J.g&gjJ.f@7%p G{zeM >yN##?2R##m/S7%pY{z >fgjgjf tn7%p7%peMf t?>M"&^7gg#b1MrT &T a  ^m]Adie?SLWk T_0B P[h~UI%!(#9$z=%HZ&Hp&y&'^&'(r(1|)/ *BJ*++{,2{,S&-M9-/O/W/?r0.1eE233FG578aW8Fe9v:o:|:A;Oj;O;J<y= >sT>R&?v?Kd@BAd?@ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ[\]^_`abcdefghijklmnoprstuvwxz{|}~Root Entry FbpData q1TableyEWordDocumentSummaryInformation(DocumentSummaryInformation8CompObj{  F)Microsoft Office Word 97-2003-dokumenter MSWordDocWord.Document.89q